Lej Borup Kino
DU KAN LEJE BORUP KINO
Hold dit arrangement i den gamle biograf
Privatpersoner, foreninger og andre kan leje Borup Kino til afholdelse af sammenkomster, møder eller andre arrangementer.
Leje af BORUP KINO omfatter biografsalen, tilhørende tidligere privatbolig samt kiosken. Biografsalen har 104 siddepladser, og den tidligere privatbolig kan rumme op til ca. 40 siddende gæster.
PRIS FOR LEJE AF BORUP KINO:
Leje til privat (lukket) arrangement: 1.500,00 kr.
Leje til privat (lukket) arrangement for medlemmer af Kino: 1.250,00 kr.
Leje i erhvervsøjemed (med CVR-nummer) og leje til arrangement med offentlig adgang: fra 2.500,00 kr.
Alle beløb er inklusive moms.
Operatør/tekniker kan stilles til rådighed for visning af film i forbindelse med leje af kino.
BEMÆRK: SÆRLIGE AFTALER OM EKSTRA YDELSER KAN BETYDE MEROMKOSTNINGER.
Film: Visning af ophavsretligt beskyttet materiale ved offentlige arrangementer afregnes efter gældende regler, og indgår ikke i lejeprisen. Vi anbefaler, at lejer medbringer egen DVD, som efter aftale kan vises af operatøren. Alle eventuelle afregninger af rettighedsbeløb påhviler lejer.
Forplejning m.v. under besøg: Borup Kino driver hverken café eller selskabslokale, men køkkenet i den tidligere privatbolig er til rådighed. Lejere må derfor selv medbringe al ønsket forplejning samt service eller engangsmaterialer efter behov.
Oprydning: Al oprydning og rengøring påhviler lejer.
Kom og kig først: Større grupper besøgende bør sikre sig, at Kino´s kapacitet er tilstrækkelig til det aktuelle formål. Det anbefales derfor, at en repræsentant for en besøgende forening/gruppe forlods efter aftale aflægger besøg i Borup Kino og ser, hvad vi kan tilbyde.
Hvornår kan Kino lejes? I dagtimerne alle ugens dage samt søndag og mandag aften (det vil sige, når der ikke vises film). I Kinos lukkeperioder (sommer og jul/nytår) kan alle aftener også bookes.
Indlejede arrangementer med offentlig adgang kan efter aftale evt. afvikles på andre tidspunkter.
Aftale om leje af Borup Kino træffes med Maria Brünner, enten pr. mail kontakt@borupkino.dk
eller telefonisk på 2999 9399.
AFTALT LEJEBELØB INDSÆTTES PÅ KONTO 4955-3525002608